Velkommen!

Bornholms Miljø- & Energiforening er til for at hjælpe Bornholm til hurtigst muligt at blive et bæredygtigt samfund, der er i økologisk balance og selvforsynende med vedvarende energi.

Læs mere ...

Vi prøver at nå vores mål. Dels gennem konkrete initiativer og deltagelse i relevante aktiviteter på øen. Dels ved at vi via vores kontor, “Energitjenesten Bornholm” yder reelt uvildig og seriøs professionel rådgivning på miljø- og energi-områderne, til alle Bornholms borgere. Denne praksis er kun mulig fordi vi er uafhængige af kommercielle og partipolitiske interesser, grundet velvillig støtte fra fonde etc.. Du kan få meget mere at vide om os, og vores mange aktiviteter, ved at kikke dig rundt omkring her på hjemmesiden. Den er endnu ufærdig, men du er meget velkommen, både her og som muligt nyt medlem og samarbejdspartner :-)

Invitation: Temaaften om Radon i vores boliger

Mandag den 23. februar kl. 19 til 20.30 i Det Grønne Pakhus på Bright Park i Nexø

Energitjenesten Bornholm og Bornholms Miljø- & Energiforening inviterer alle interesserede til temaaften om radon i vores boliger. Det sker mandag den 23. februar kl. 19 til 20.30  i Det Grønne Pakhus på Bright Park i Nexø.

Radon koster hvert år menneskeliv, da høje koncentrationer i boligen giver øget risiko for lungekræft. Radon er særdeles relevant her på Bornholm med vores specielle undergrund, og alle husejere bør være opmærksomme på problematikken. Derfor er det også godt der nu skabes øget fokus på problemet med en landsdækkende kampagne fra Bolius.

Niveauet af radon varierer fra hus til hus og den eneste måde at få klarhed om man som husejer har et niveau over grænseværdien er ved at få målt koncentrationen. Konstateres der et højt niveau over den anbefalede grænseværdi kan dette imødegås med forskellige tiltag. Kom og høre mere om emnet på ovenstående temamøde.

 

Tilmelding ved at kontakte Mikkel Høst på på mh@energitjenesten.dk, eller ringe på tlf. 56907490.

 

 

Udlån af måleudstyr:

Bornholms Miljø- & Energiforening tilbyder i øvrigt gratis udlån af radon-måleudstyr til sine medlemmer. Se nedenfor.

Gratis udlån af Radonmåler

Som medlem af vores forening har du mulighed for at låne professionelt måleudstyr til at vurderer radonniveauet i din bolig. Foreningen råder over to elektronisk måler af mærket Canary. Målerne placeres i opholdsrum som benyttes flere timer dagligt, f.eks. soveværelse, stue eller børneværelse og der måles over en uge. Måleresultaterne kan løbende aflæses og følges dag for dag i måleperioden.

Kontakt Mikkel Høst på vores kontor for at reserverer måleren:

mh@energitjenesten.dk, eller tlf. 56 90 74 90. Læs mere under ”Bliv medlem” for info om indmeldelse.

Forsyningssikkerhedsafgifter og valg af varmekilde.

Sidste nyt! Regeringen har opgivet forsyningssikkerhedsafgifterne. Aktiviteterne skal istedet financeres over skatten.

Læs det oprindelige forslag her ...

Energitjenestens gratis hotline har i den senere periode haft mange henvendelser fra boligejere der er blevet usikre på hvilken opvarmningsform de med fordel kan vælge, når de står foran at skulle udskifte et oliefyr. Mange spørgsmål handler om den nye forsyningssikkerhedsafgift forkortet FSA, der rammer alle husejere der opvarmer med olie, træpiller, træ eller fjernvarme.

Først er det vigtigt at forstå, at forslaget lægger op til at der pålægges afgifter på både opvarmning baseret på biomasse og på de fossile brændsler. Det betyder at man som husejer vil opleve at FSA påvirker alle varmeudgifter uanset om man benytter sig af fjernvarme, eller fyrer med brænde, træpiller eller olie. Der er således ingen grund til specielt at sætte fokus på prisstigninger på fjernvarmen eller for den sags skyld brænde, for det stiger fra 2014 ikke mere end f.eks. den olie den skal erstatte. Der kan være mange grunde til at være imod FSA, som jeg ikke vil komme ind på i dette indlæg.

Det skal nævnes at FSA allerede pr. 1. februar 2013 er pålagt de fossile brændstoffer og at olien derfor steg med 45 øre/liter eller 4,5 øre/kWh.
Hvis man ser bort fra afgiftsstigningen i 2013 og ser hvad afgifter vil betyde for boligejerne fra 2014 ser det ud som følger:
For et standard hus på 130 kvadratmeter med et brutto energiforbrug på 140 kWh pr. m2, i alt 18.000 kWh medfører dette at fyringsudgifter årligt vil stige som vist herunder.

Brændstof/år VE brændstof*1 Kr. Fossilt brændstof*2 Kr. Forskel Kr.
2014                     923                                923                                    0
2015                   1183                               1052                                130
2016                   1442                               1182                                260
2017                   1733                                1352                               382
2018                  1960                                1449                               511
2019                  2155                                 1513                               641
2020                 2406                                1764                               641

*1= Halm – flis – træ der anvendes som opvarmning også af fjernvarme.
*2= Olie- gas- kul der anvendes som opvarmning.

Olieafgiften er som nævnt allerede steget med 4,5 øre kWh svarende til 815 kroner på standardhuset, så denne afgift udjævnes stort set over perioden med de modsvarende 641 kroner.

Varmepumper:
Elafgifterne til elvarme over 4.000 kWh er blevet reduceret med i alt 52 øre/kWh, og det har gjort varmepumper mere attraktive. Mange ejendomme med oliefyr kan med fordel skifte til en varmepumpe og opnå store besparelser på varmeudgifterne, men det anbefales at husets energi- og varmesystem først bliver analyseret ordentligt.

Varmepumper, der generelt betegnes som lavtemperaturanlæg, virker bedst i velisolerede huse, og det skønnes at flere af de ældre ejendomme der står foran udskiftning af varmekilde ikke umiddelbart vil være egnede til varmepumper, fordi huse med stort varmetab ikke kan opvarmes rentabelt med lavtemperaturanlæg.

Grundudgifterne for en luft- til vandvarmepumpe er omkring 100.000 kr. hvis el- og varmesystemet er i orden. Skal varmepumpen lånefinansieres skal der regnes med samlede låneudgifter efter skat på ca. 1,4 gange investeringen ved 3 %. Der skal også regnes med årlig service på omkring 1.000 kroner. En varmepumpe har en begrænset levetid, så afskrives de 100.000 kroner over levetiden estimeret til 15 måske 20 år skal der opspares mere end 5.000 kroner om året til køb af en ny. Service og afskrivninger udgør således godt 6.000 kroner, hvilket bør indgå i de økonomiske overvejelser.

FSA= Forsyningssikkerhedsafgifter:
Forslaget om FSA indebærer, at der pålægges afgifter på fossile brændsler samt biomasse til al rumvarme. Kort fortalt ønsker regeringen at energi fra vindkraft skal flerdobles og VE- brændsler (vedvarende energi) skal supplere. VE- brændsler er også en begrænset ressource, og derfor skal det sikres at vi ikke bliver afhængige af en betydelig import af disse, bl.a. ved at der satses mest på vindmølle energi. Intentionen er at gøre Danmark stort set fossil frit.

FSA på VE-brændsel følger systemet for afgifter på fossile brændsler, så alle energiformer stilles lige. Man forventer at staten tjener fra 900 millioner i 2013 stigende til 2.625 millioner i 2020.

Solvarmeanlæg
Jo mere FSA stiger jo mere relevant kan det blive at etablere solvarme til forsyning af fjernvarmenettet, og Energitjenesten finder det derfor spændende at arbejde med disse tanker, ligesom vi har set det andre steder, bl.a. på Ærø, hvor overskydende solenergi lagres i store jordtanke, og erstatter halm og flis i sommerhalvåret.

PSO-afgift = Public Service Obligation.

På el-markedet opereres med en PSO-afgift hvor provenuet går til producenterne af grøn energi (vindmøller mv.) så de er sikret en fast indtægt for el produktionen. I 2012 udgjorde PSO afgiften 4,7 mia.kr., og er steget med 400 % fra 4 til godt 18 øre, altså markant højere end forsyningssikkerhedsafgiften på ca. 4 øre/kWh/ex. moms. Dansk Energi forventer at PSO afgiften vil stige i takt med udbygningen af vindmøller i Danmark., og private skal også betale moms af beløbet.

Konklusion:
Ovenstående skulle gerne gøre det klart at der ikke er grund til særlig panik hvor fjernvarmen opvarmes med vedvarende energi, uanset nye FSA, for alle rammes stort set lige hårdt.
Energitjenesten giver gratis og uvildig vejledning til alle der er i tvivl om hvilken opvarmningsform der skal vælges, idet der er en række parametre der skal tages i betragtning, og det kan være en god idé at få relevante fakta på bordet før man tager den endelige beslutning.

Ref: Energivejleder Johan Lorentzen

 

Lovændringer om solceller og tilskud vedtaget.

På en våd og overskyet dag er lovforslaget (L199) omkring reglerne for solceller nu blevet vedtaget – så må vi se hvornår det skal ændres næste gang.

De nye regler betyder, at solcelleanlæg, der fremover opsættes og som er nettilsluttet, som udgangspunkt kan få 0,60 kr/kWh de første 10 år og 0,40 kr/kWh de efterfølgende 10 år. Men herudover laver man så en særlig pulje på 20 MW i hver af de kommende 5 år, hvor der gives et forhøjet pristillæg til nettilsluttede anlæg indenfor følgende 3 kategorier.

1. Solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, jf. dog nr. 2 (altså fællesanlæg) kan få 1,30 kr/kWh for el leveret til nettet (stadig time-for-time) fra tidspunktet for nettilslutningen. Herudover reduceres pristillægget ligesom tidligere med 0,14 kr/kWh, såfremt det først nettilsluttes fra år 2014.

2. Fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller får 1,45 kr/kWh for el leveret til nettet fra tidspunktet for nettilslutningen. Ligeledes reduceres pristillægget ligesom førnævnt dog blot med 0,17 kr/kWh, såfremt det først nettilsluttes fra år 2014.

3. Fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, får 0,90 kr/kWh for el leveret til nettet fra tidspunktet for nettilslutningen. Herudover reduceres pristillægget ligesom tidligere med 0,06 kr/kWh, såfremt det først nettilsluttes fra år 2014.

Det interessante er dog forsat hvordan definitionen af fællesanlæg bliver. Energistyrelsen havde lovet en bekendtgørelse om dette i februar/marts og her ved indgangen til juli er der stadig intet om dette.

Hvordan puljen på de 20 MW bliver fordelt er ligeledes uvist. Det er lagt op til ministeren at afgøre dette.

Der er også lavet et tillæg til den politiske aftale fra 11. juni, om at begrænse udbygningen med solceller, der handler om kommunernes muligheder for at opsætte solceller. Her slås det fast at kommuner stadig kan etablere solcelleanlæg efter nettomålerordningen og der lægges op til at der for 20 MW (i alt i perioden frem til 2015) kan dispenseres for selskabskravet. Hvordan og fra hvornår er endnu ikke fastlagt.

Se lovteksten her: Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi